Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny elev?

Der kan være mange årsager til at skifte skole - alt fra flytning til mistrivsel, og i Danmark har vi frit skolevalg. Det vil sige, at alle familier kan henvende sig, hvis de ønsker at høre om muligheden for at starte på Skansevejens Skole. Der vil altid være plads til elever bosat eller tilflyttet til skoledistriktet. For elever, som ikke er bosat i distriktet, afhænger det af klassestørrelsen på den konkrete årgang.

Overvejelser inden skoleskift: I forbindelse med bopælsskift, kan det være et vilkår, at man skifter skole mens det andre gange kan være et aktivt valg. Underordnet årsagen er det vigtigt at have barnet med, særligt når barnet er ældre. Vi oplever, at processen kan være svær, hvis barnet ikke er motiveret for at skifte skole. Det er derfor vigtigt, at I hjemme har snakket og gjort jer overvejelser, inden I involverer barnet. Hvis I når frem til en beslutning om, at et skoleskift er det rigtige, skal vi have aftalt et besøg på skolen.

Besøg på skolen: Mødet koordineres med nærmeste leder for den afdeling, eleven skal tilknyttes. Til mødet vil lederen og en repræsentant fra teamet omkring årgangen præsentere skolen og dagligdagen. På samme måde forventer vi, at I hjemme har snakket om årsag til skoleskift, og hvordan vi bedst muligt tager imod jeres barn.

Tænkepause: Et par dage efter mødet snakker vi sammen (fysisk eller telefon) for at sikre os, at beslutningen er velovervejet. Hvis der er plads, og I gerne vil starte på Skansevejens Skole, skal der udfyldes indskrivningspapirer.

Når blanketten for indskrivning er underskrevet af værge eller forældremyndighedsindehavere og afleveret på skolens kontor, vil eleven blive indskrevet og tilknyttet en specifik klasse.

Skolestart: Dato og forløb for opstart koordineres med ambassadøren, som er elevens primære kontaktperson. På opstartsdagen vil I blive modtaget af ambassadøren og fulgt op i klassen.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Er du i tvivl om, hvilket skoledistrikt i bor i, kan det tjekkes på dette link til Aalborg Kommunes hjemmeside (åbner i nyt vindue).