Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale 

mellem skoler og dagtilbud 

i Nørresundby

 

 

Samarbejdsaftalen gælder for følgende skoler:

  • Gl. Lindholm Skole

  • Nr. Uttrup skole

  • Skansevejens skole

Og følgende børnehaver i dagtilbud Nørresundby:

  • Børnehaven Ane Dam, 

  • Børnehaven Østergade

  • Daginstitutionen Fuglsang

  • Børnehuset Nr. Uttrup

  • Børnehuset Viaduktvej

  • Børnehaven Blæksprutten

  • Børnehaven Gl. Kongevej

  • Børnehaven Solsiden

  • Børnehaven Solstrejf

  • Børnehaven Strandparken

  • Børnehuset Troldereden.

  • Børnehuset Cirkeline

  • Børnehaven Løvbakken

 

Revideret oktober 2023, revideres august/september 2024

 

I Nørresundby ønsker vi sammen med forældrene at skabe helhed og sammenhæng for barnet i overgangen fra børnehave til skole. 

Overgangen fra børnehave til skole er en af flere livsovergange i børn og unges liv. En livsovergang er kendetegnet ved, at den indebærer væsentlige forandringer i barnets liv, fordi barnets identitet, relationer og rolle grundlæggende forandres på én gang. En god overgang er, når der er fokus på barnets kompetencer, fællesskaber og nærmeste udviklingszone.

I indeværende samarbejdsaftale har vi taget udgangspunkt i børnenes egen deltagelse, forældrene som centrale medspillere og det professionelles samarbejde som centralt i overgangen fra dagtilbud til skole. Overgangen omfatter det sidste år i børnehaven og det første år i skolen. Vi skal i overgangen skabe miljøer, der øger og tilgodeser alle børns forudsætninger.

Børnenes perspektiver inddrages i overgangen. Målene for overgange fra børnehave til skole er at børnene skal: 

  • have kendskab til - og inddrages i deres skolestart 

  • høres i beslutninger om egen overgang med udgangspunkt i deres egne forestillinger, forventninger og håb til skolen 

  • opleve, at de voksne tager ansvaret for og støtter deres reelle deltagelse i fællesskaberne både før de begynder i skole, i forbindelse med deres overgang og i skolen

Forældrene ses som centrale medspillere. Målene for overgangen fra børnehave til skole er, at forældrene: 

  • inddrages i arbejdet med at skabe grobund for børnefællesskaber i overgangen til skole 

  • medvirker til at skabe sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole, er aktive og ligeværdige medspillere i deres barns læring og fællesskab 

  • inddrages via dialogmøder og overgangsbeskrivelse, hvis der er brug for ekstra opmærksomhed eller bekymring ift. barnets overgang

Det professionelle samarbejde. Målene for overgangen fra børnehave til skole er at de professionelle: 

  • har så godt kendskab til hinandens pædagogiske grundlag, at de reelt kan bygge bro for barnet 

  • møder børnene der hvor de er, og at der sammensættes et pædagogisk tilbud på en måde, så børnene kan trives og udfolde sig bedst muligt.

  • tager ansvar for, at relationerne i børnegruppen og mellem barnet og den professionelle, er det mest betydningsfulde ift. at skabe den gode overgang

Konkret er følgende aftalt:

  • Der afholdes fælles overgangsmøde på en af de tre skoler i september. Alle forældre inviteres uanset hvilken skole deres barn skal gå på. (koordineres mellem de tre skoler) 

  • Der afholdes informationsmøder i uge 3 (datoer koordineres mellem de tre skoler og meldes ud til børnehaver gennem dagtilbudsleder senest i november måned) 

  • Skolerne inviterer til overleveringsmøder i april og maj mdr. (datoer koordineres mellem skolerne og meldes ud til børnehaver gennem Janne) Der er ikke skriftlig overlevering på børn positioneret i trivsel i opsporingsmodellen. Samtalen er i udgangspunktet en samtale mellem forældre og skole hvor afgivende børnehave/dagtilbud deltager.

  • Materialet ”legeøen” og ”hop om bord” benyttes i henholdsvis dagtilbud og skole som fælles overgangsmarkør. Der nedsættes en arbejdsgruppe tæt på praksis, som skal afklare om der fremover;

  1. Skal være et fælles overgangsmateriale

  2. Hvis ja – er materialet ”legeøen” og ”hop om bord” det rette materiale? – Fordele og ulemper beskrives. Herunder økonomi

  3. Skal vi bruge et nyt materiale? – Fordele og ulemper beskrives. Herunder økonomi. 

Anbefalinger fra arbejdsgruppen skal forelægge til afklaring senest uge 8 2024. 

  • Personale fra skolen besøger distriktsbørnehaver inden skolestart ved behov. (koordineres mellem børnehave og skole). 

  • Skoler inviterer skolestarterne fra børnehaverne på besøg i perioden fra skoleindskrivning til skolestart. 

  • Ved bekymring eller særlig opmærksomhed tager pædagogisk leder ansvar for at inddrage skoler i samarbejdet via dialogmøder allerede inden sommerferien året før skolestart. - PPR 0-6 år inddrages ligeledes tidligt i processen. 

  • Ledere fra henholdsvis skole og dagtilbud justerer og evaluerer årligt samarbejdsaftalen på Børne- og Ungeområdemøder

 

Outlook benyttes i kommunikationen mellem skole og dagtilbud – gerne gennem dagtilbudsleder. 

 

Årshjul for overgangssamarbejdet 23/24 (skolestart august 24)

Informationsmøde Uge 3 – afholdes 17.00-19.00

  • Nr. Uttrup Skole – tirsdag den 16. januar 2024 

  • Skansevejens skole – Onsdag den 17. januar 2024

  • Gl. Lindholm skole – Torsdag den 18. januar 2024

 

Overleveringssamtaler

  • Skansevejens Skole (uge 21 og 22) 

  • Nr. Uttrup Skole (uge 23, 3/6, 4/6) 

  • Gl. Lindholm Skole (uge 18, 19 og 20/5)  

 

Åbent hus 

  • Skansevejens Skole 22. maj 2024

  • Nr. Uttrup Skole (sidste uge i maj)

  • Gl. Lindholm Skole 13. juni 2024

 

Besøgsdage i skole:

  • Skansevejens Skole. 11. og 12 juni 2024

  • Nr. Uttrup Skole. Den 7/5 og den 6/6 

  • Gl. Lindholm Skole 18/3, den 16/5 + den 17/6 (DUS), den 18/6 (DUS)